Det at være tilknyttet et værn gør, at man har et samlingspunkt og en kultur, som er unik for netop ens eget værn. Når man i løbet af sin karriere foretager et jobskift, ender det ofte blot med, at skrivebordet nu står på et nyt kontor i det værn, man gør tjeneste i. At man ofte bliver i samme værn kan skyldes mange ting. Det kan være lyst, men det kan også skyldes, at det kan være svært at omsætte en stilling som eksempelvis teknikofficer i Søværnet til en stilling i Hæren eller Flyvevåbnet. Men nogle gange kan karrieremuligheder pludselig opstå uden for ens eget værn, og det kan være berigende. Det skete blandt andet for Ebbe Markussen, Søren Scheller og Steen Ulrich.

En ny dimension
Tilbage i 1992 gjorde Ebbe Markussen tjeneste ved Livgarden og var lærer på reserveofficerskursus for kamptropperne. Efter en færdselsulykke følte han, at han havde brug for en frisk start. Han søgte en stilling ved Hærhjemmeværnet, men fik den ikke. En almindelig fredag blev han pludselig ringet op og bedt om at komme til jobsamtale den følgende mandag. Nu stod ham med et nyt job – i Flyverhjemmeværnet.

– Hæren var dengang meget traditionsrettet; nu kom jeg så over i et værn, som for det første var meget nyt, men som også arbejdede i en helt anden dimension. Jeg var vant til at arbejde med, hvad der foregår på landjorden, nu var det pludselig i luften, fortæller Ebbe Markussen, der i dag er major og sagsbehandler i styrkeplanlægningssektionen i Flyverkommandoen.

Men det var ikke kun den nye dimension, som var anderledes. Ebbe Markussen skulle også arbejde med soldater, der havde en helt anden indgang til Forsvaret.

– Den største forskel var at gå fra at arbejde med folk, der enten var kontraktansatte eller værnepligtige, til at arbejde med frivillige. Det betød, at hovedparten af arbejdet foregik, når folk havde fri fra deres almindelige arbejde. Det vil sige i weekenderne og om aftenen. Der var rigtig meget at lære, men jeg mødte en forsvarsvilje, som var helt enestående, og som kom meget bag på mig, fortæller han.

Lysten til noget nyt
Lysten til at prøve noget nyt var også en af grundene til, at kaptajnløjtnant Søren Scheller nu gør tjeneste i Hæren. Det var dog ikke et mål i sig selv at forlade Søværnet, hvor han siden 2006 havde sejlet primært ved Grønland. Senest som næstkommanderende på inspektionsfartøjet Knud Rasmussen.

– Jeg ville gerne prøve noget nyt, og så har jeg familie. Det med at have sejlads på omkring to måneder passede ikke rigtigt ind længere. Så jeg søgte et job, som var mere foreneligt med familielivet. Jeg kiggede lidt rundt, og så kom der det her job som presse- og informationsofficer ved Føringsstøtteregimentet i Fredericia. Det var ikke noget, der krævede en baggrund i Hæren, derfor lå det jo lige for at prøve at søge det, fortæller han.

Den største omvæltning
Selvom det kan virke som et stort spring af skifte sejlende tjeneste ud med en hverdag som presse- og informationsofficer i Hæren, så har Søren Scheller ikke oplevet det sådan.

– Det har ikke været et kulturchok. Ikke at jeg har haft fordomme, men der har egentlig været overraskende lidt, jeg skulle vænne mig til. Den største omvæltning er nok, at jeg kommer fra et sted, hvor jeg har været på arbejde i cirka to måneder i træk og så holdt fri i en tilsvarende periode. Nu er det ”8 til 16”, jeg har fri hver eftermiddag og i weekenden. Omgangstone og jargon har egentlig været meget den samme, som jeg har været vant til. Føringsstøtteregimentet, hvor jeg sidder, er ikke et kamptropperegiment. Det kan godt være, at jeg havde skilt mig lidt mere ud, hvis det var sådan et sted, jeg var endt, siger han.

Så det er ikke i hverdagen, Søren Scheller skiller sig mest ud.

– Til daglig er der selvfølgelig en underliggende bevidsthed om, at jeg er en udefrakommende, men det er ikke noget, der bliver bemærket. Men når vi så har parader og er festklædte, så bliver det tydeligt for enhver, at jeg har en anden baggrund på grund af min uniform. Men det har jeg egentlig også bare haft positive oplevelser med, fortæller han.

Skifter uniformen ud
Det er ikke altid, man selv er herre over, om man skal skifte uniformen ud. Steen Ulrich begyndte sin karriere i Forsvaret som værnepligtig i Hæren i 1980. Her nåede han at blive uddannet jæger og efterfølgende helikopterpilot i Hærens Flyvetjeneste, men den blev nedlagt i 2003, og enhederne blev overflyttet til Flyvestation Karup og overgik til Flyvevåbnets struktur. Selvom Flyvetjenesten var nedlagt, og enhederne var underlagt Flyvevåbnet, var personellet stadig i Hærens struktur. Det var ikke holdbart, så Steen Ulrich var som ny chef for eskadrille 724 selv med til at sørge for, at personellet blev overført til Flyvevåbnet. Derfor skiftede han, sammen med resten af den gamle tjeneste, uniform og blev en del af et nyt værn, Flyvevåbnet, 1. januar 2005.

– Jeg synes, at det var nemt. På det tidspunkt havde jeg fløjet helikopter i 14 år. Så som flyvende enhed var det en fordel at komme over i en struktur, der var vant til at operere med flyvemaskiner, siger Steen Ulrich, der i dag er brigadegeneral og sidder i NATO’s hovedkvarter i Norfolk, Virginia.

Taktisk viden
Den største forskel kom til at ligge i de erfaringer, Steen Ulrich og kollegerne havde med sig efter mange års tjeneste i Hæren.

– Forskellen lå i den taktiske viden, vi havde med fra Hæren. Den får Flyvevåbnets officerer ikke. Der kom vi ind i Flyvevåbnet med en masse viden, som jeg tror, at Flyvevåbnet nød rigtig godt af. For eksempel når man skulle ud og flytte tropper – altså taktisk troppetransport. Det kan godt være, at der står sådan her i bøgerne, men den måde, det foregår på ude i virkeligheden, er sådan her, fortæller han.

– Ud over at jeg har et kæmpe netværk i Flyvevåbnet, så har jeg jo stadigvæk et kolossalt netværk i Hæren. For jeg har gået på officersskolen med alle dem, der sidder i chefstillinger i dag. Så det har været en stor, stor fordel, fortæller Steen Ulrich.

Flere skift
For Ebbe Markussen blev skiftet fra Hæren til Flyverhjemmeværnet ikke det eneste, han har foretaget i sin karriere. Under sin tid ved Flyverhjemmeværnet kom han på VUT1 på Flyvevåbnets Officersskole. Herefter skiftede han værn til Flyvevåbnet, denne gang til en kaptajnsstilling i Logistisk Planlægningssektion i Forsvarskommandoen. I dag sidder han så som sagsbehandler i Styrkeplanlægningssektionen i Flyverkommandoen. De forskellige skift har givet ham noget værdifuldt med i bagagen.

– Jeg tror, at det har gjort, at jeg har meget nemmere ved at acceptere forskellige kulturer og få bragt de forskellige kulturer i spil for at få løst opgaven. Det er en af de ting, som jeg synes, at jeg er rigtig god til, fortæller han.

Forståelsen for forskellige kulturer er meget brugbar i hans nuværende job. I Styrkeplanlægningssektionen sidder han blandt andet med opstilling af Flyvevåbnets INTOPS-bidrag og deltager i operationsstabens planlægningsgrupper. Det kræver koordination med mange forskellige ekspertiser, lige fra operationsstaben, FPS og FMI til vedligeholdelse og sanitet. Hver med sin særegne kultur.

– Ud over at jeg har et kæmpe netværk i Flyvevåbnet, så har jeg jo stadigvæk et kolossalt netværk i Hæren. For jeg har gået på officersskolen med alle dem, der sidder i chefstillinger i dag. Så det har været en stor, stor fordel, fortæller Steen Ulrich.

Flere skift
For Ebbe Markussen blev skiftet fra Hæren til Flyverhjemmeværnet ikke det eneste, han har foretaget i sin karriere. Under sin tid ved Flyverhjemmeværnet kom han på VUT1 på Flyvevåbnets Officersskole. Herefter skiftede han værn til Flyvevåbnet, denne gang til en kaptajnsstilling i Logistisk Planlægningssektion i Forsvarskommandoen. I dag sidder han så som sagsbehandler i Styrkeplanlægningssektionen i Flyverkommandoen. De forskellige skift har givet ham noget værdifuldt med i bagagen.

– Jeg tror, at det har gjort, at jeg har meget nemmere ved at acceptere forskellige kulturer og få bragt de forskellige kulturer i spil for at få løst opgaven. Det er en af de ting, som jeg synes, at jeg er rigtig god til, fortæller han.

Forståelsen for forskellige kulturer er meget brugbar i hans nuværende job. I Styrkeplanlægningssektionen sidder han blandt andet med opstilling af Flyvevåbnets INTOPS-bidrag og deltager i operationsstabens planlægningsgrupper. Det kræver koordination med mange forskellige ekspertiser, lige fra operationsstaben, FPS og FMI til vedligeholdelse og sanitet. Hver med sin særegne kultur.

– Jeg kan kigge på opgaven og lade være med at hænge mig i kulturforskellene. Det bliver opgaven, der kommer i fokus. Der kan nogle gange ske det, at man kommer til at pege fingre ad hinanden, når der er forskellige kulturer, der bliver bragt sammen. Her synes jeg, at jeg har fordel. I bund og grund er vi der jo for at løse samme opgave. Derfor skal vi kunne gøre det bedste for dem, der skal sendes ud, siger Ebbe Markussen.

Uundgåeligt skift
Søren Scheller har fået et job, der harmonerer bedre med familielivet ved at skifte værn. Det generer ham ikke at have forladt Søværnet, for som han ser det, så var det uundgåeligt, at han på et tidspunkt skulle skifte et gyngende skibsdæk ud med fast grund.

– Selvom mange gerne vil det, så kan man ikke bygge en hel karriere i Søværnet på bare at sejle. Ikke som officer i hvert fald. Man skal ind og lave noget landtjeneste i en stab et sted. Så det var ikke noget, jeg var kommet uden om, uanset om jeg så havde tilhørt det ene eller det andet værn. Om det så lige var nu eller om et par år, så vidste jeg godt, at der lå en mur et eller andet sted, fortæller han.

Derfor udelukker Sørens Scheller heller ikke, at han på et tidspunkt vender tilbage til sig gamle værn. Men som det er nu, har han fået det ud af skiftet, som han gerne ville. Sammen med de nye udfordringer har han også fået mere viden om Forsvaret.

– Det har givet mig et bredere perspektiv på Forsvaret, så at mit billede af det ikke bare er Søværnet. Det er ikke sådan, at bare fordi jeg har været i ét regiment, så kender jeg alt til Hæren, men det har givet en bredere horisont, fortæller han.

Selvom skiftet fra Søværnet til Hæren kun har været en positiv oplevelse for Søren Scheller, så har der været mange ting at lære.

– Uanset hvor man kommer hen, så er der noget nyt, man skal lære. Men når man har den grundlæggende baggrund i Forsvaret, så er det ikke noget helt nyt, som skal læres. Det skal ikke forstås sådan, at jeg bare har kunnet gå direkte ind og være 100 procent med fra dag et. Det kan jeg stadigvæk ikke, for der er ting, jeg må spørge om, fortæller han.

Forblive flyvende
For Steen Ulrich har det aldrig været, hvilken uniform han havde på, der gjorde forskellen. Det har været arbejdet, der betød noget. Værnsskiftet gav ham muligheden for at fortsætte med det arbejde, han brændte for.

– Jeg har fået det ud af det, at jeg har kunnet fortsætte min karriere som operativ. Jeg sad som oberst og fløj helikopter indtil 2016. Så for mig personligt har det været fantastisk at få lov til at arbejde med det, jeg egentlig gerne ville arbejde med, op i en relativt høj alder og rang. Jeg tvivler på, at jeg var blevet oberst, hvis jeg var blevet i Hæren. Topstillingen i Hærens Flyvertjeneste var en oberstløjtnant. Det var jeg nok blevet, men så var det også det. Efter det ville jeg være blevet officer i en stab et sted, så i stedet for at flyve og have ansvaret for helikoptere, ville jeg havde siddet som stabsofficer siden 2012, fortæller han.

Ebbe Markussen er også tilfreds med sit ”nye” værn. Så tilfreds, at han har valgt at forhandle en individuel kontrakt for at blive ud over pensionsalderen, selvom der har været andre muligheder uden for hegnet.

– Jeg kan godt lide det arbejde, jeg har nu. Der er udfordringer hele tiden. Havde jeg haft et mere almindeligt sagsbehandlerjob, så tror jeg faktisk, at jeg havde kedet mig. Jeg skal helst være ude på det dybe vand. Også meget gerne, hvor jeg ikke kan bunde, for det udfordrer mig personligt. Det er jeg ikke sikker på, at jeg kan blive i et job i et civilt firma. De har måske nogle anderledes lønpakker, men der er man nødt til at se på, hvordan man selv har det. Jeg ønsker et job med mangeartede udfordringer, også gerne i mødet med andre kulturer. Jeg skal simpelthen udfordres. Det er det, der også holder mig mentalt i gang, siger han.

Annonce: