Vintersolen stod højt i Oksbøl skyde-terræn, himlen ramte toppen af, hvad man kan nå på himmelblå-skalaen, og soldaterne havde taget de helt store smil på. For efter mange måneders venten kunne kampvognsdelingerne i 2. Eskadron ved Jydske Dragonregiments Panserbataljon gennemføre en taktisk skydeperiode med skarpt i røret i det vestjyske skydeterræn.

– Det er så uendelig meget befriende, at vi nu er i gang med det, vi er her for. Det er svært at være buschauffør uden en bus, det er svært at være pilot uden et fly, og det er uendelig svært at gå til kampvogn, når du ikke har en kampvogn. Og da alle, som arbejder her, heldigvis er virkelig glade for at køre kampvogn, er det uendeligt befriende endelig at komme i gang. Det giver bare noget særligt – noget energi -, når vi kører i kampvognen. 

Det fortæller chefen for 2. Eskadron, kaptajn Stefan, som i starten af februar havde alle sine tre delinger gennem et taktisk skydeprogram i Oksbøl. Hver deling fik tre dage til at gennemføre et skydeprogram, som forinden var indøvet i skydesimulator. 

– Vi har i en lang periode lavet alt muligt andet, der ikke har så meget med kampvogne at gøre, og det har vi fået det bedste ud af. Men da det nu er flere år siden, at eskadronens delinger har gennemført skydninger som den her, er det selvfølgelig noget, der vækker begejstring og glæde, siger Stefan.

Kaptajn Stefan, chef for 2. Eskadron havde i starten af februar sine tre delinger gennem et taktisk skydeprogram i Oksbøl. Hver deling fik tre dage til at gennemføre et skydeprogram, som forinden var indøvet i skydesimulator.

– Åndssvagt spørgsmål, tænker jeg sekundet efter. Jeg er gennemblødt, fordi adrenalinen pumper rundt i kroppen. Jeg var til stede i nuet, som jeg aldrig havde været det før, og under engagementet kunne jeg kun tænke på, hvad der er vigtigt lige nu og her, siger han.

Farvel fædreland, goddag middelalder
MET blev egentlig jagerpilot for at patruljere Danmarks luftrum og med egne ord ”forsvare Gud, konge og fædreland”. Karrieren ville, tænkte han, ligne forholdene som under Den Kolde Krig tilsat et pift ’Top Gun’. Men 11. september 2001 ændrede Danmarks forsvars- og udenrigspolitik og dermed MET’s arbejdsopgaver som jagerpilot.

– 11. september var et paradigmeskifte. Jeg var i daværende Eskadrille 726 på Flyvestation Aalborg, og jeg tænkte allerede selv samme dag, at det ville ende med krig, og at vi på en eller anden måde ville blive involveret, husker han.

– Da alle, som arbejder her, heldigvis er virkelig glade for at køre kampvogn, er det uendeligt befriende endelig at komme i gang.

Stefan

Mindre end et år senere gik MET på vingerne fra Manas-basen i Kirgisistan, et land han ikke anede eksisterede, før han ankom sammen med de danske F16-kampfly.

Beslutning taget i 2016
Det ’alt mulig andet’, eskadronchefen refererer til, dækker blandt andet over bevogtning af den blå grænse i Frederikshavn i forbindelse med corona, en sikrings-eskorteudsendelse til Kabul, Operation Mink samt indsættelse i Gefion. Den lange stilstand i forhold til skydninger skyldes dog den omfattende opgradering fra Leopard 2 A5 til Leopard 2 A7, hvor kampvognene har været sendt til Tyskland – ofte ad flere omgange.

Vi skal helt tilbage til 2016 for at finde aktstykket, der danner grundlaget for den omfattende opgradering af Hærens tungeste våben. Projektets pris er i dag på mellem 1,5 og 2,0 mia. kr. og omfatter blandt andet ny 120 mm kanon, nye sigtemidler, digitalisering af de fleste komponenter, ny og forbedret beskyttelse, indbygning af Hærens Taktiske Kommunikationssystem, HTK, og et nyt køre-/kamerasystem.

Netop de opgraderede kommunikationssystemer er noget, der bonner højt blandt de omkring 200 ændringer, som modificeringsprogrammet omfatter i alt.

– Kommunikation på tværs af vognene er blevet forbedret markant, og vi har fået nogle kommunikationsmidler, der øger vores SA (Situation Awareness, red.) betragteligt. Hvis man ikke var en rutineret kommandør før, kunne man godt tabe overblikket. Men vognen har så mange hjælpemidler nu, at det er nemt at skabe sig et overblik, hvis man gør brug af det. Den nye kanon, ammunitionstype, pansring – jo, det gør også en forskel, men den største, mener jeg helt klart, er kommunikation på tværs – i hele Forsvaret. Det er blevet meget nemmere at forklare udenforstående, hvad vi gør, og hvad vi kan, fortæller premierløjtnant Marcel Rosiak, der er delingsfører for 3. kampvognsdeling i 2. Eskadron.

Ni måneders adskillelse
Mens fire af de opgraderede kampvogne buldrende bevæger sig rundt på de marehalmdækkede sandkreter i det barske Oksbølterræn, er vi krøbet i ly for den iskolde vind i en sort VW-minibus. Marcel Rosiaks deling skød skarpt forleden, og i dag er det 1. deling, der skyder.

– Det er klart, at der var noget rust, der skulle bankes af. Da jeg kørte af sted sidste weekend, var det første gang i ni måneder, at min besætning sad sammen som en hel besætning på en kampvogn, fordi vi havde været i øst og i vest, fortæller Marcel Rosiak, inden et skud fra den nærmeste kampvogn får minibussen til at ryste svagt og ligesom suger luften ud af mellemgulvet på Officerens udsendte. 

11. september 2001 fløj to fly ind i World Trade Centers tvillingetårne i New York. Et tredje fly ramte Pentagon i Washington, mens et fjerde fly styrtede ned på en mark i Pennsylvania.

De første modificerede Leopard 2 A7 kom retur fra Tyskland i februar 2020. Men da Danmark er første aftager af 2 A7, er det også Panserbataljonen ved JDR, der som de første mærker de børnesygdomme, som uvægerligt følger med udviklingen på en så teknisk kompleks platform. 

– Vi har haft 2 A7-vogne til at stå ovre i garagen, og vi var selvfølgelig også ovre at sparke vejhjul, som andre sparker dæk, da de første vogne ankom. Vi har også kunnet gå over i garagen og repetere, hvad de forskellige systemer kan, og starte et tårn eller en motor op og repetere forskellige ting. Derimod er det samarbejdet, når flere kampvogne kører sammen, vi har manglet, siger Marcel og tilføjer:

Der har været børnesygdomme, som vi løbende samarbejder med FMI om at få løst hurtigt og smertefrit. Men vi skal blot huske, at vi ligger helt ude i spidsen – vi er de første i verden, der aftager det her helt nye produkt. Så der vil være børnesygdomme. Men jeg synes, personellet har udvist god tålmodighed, for de elsker deres job og tænker, at det nok skal blive godt.

Kristian Kold

– Men vi har ikke haft mange muligheder for at tage vognene med ud i terræn. Så den erfaring, du får, når du kører, så du selv i mørke kender placeringen af alle dine knapper og kontakter – det, vi kalder muscle memory – samt betydningen af alle vognens lyde og bevægelser, ja det skal vi have ind på rygraden på ny. Men grundlæggende er der dog ikke tale om en enormt stor omvæltning fra før til den nu opgraderede model, og det er ikke på det tekniske, men på det taktiske vi har været grønne på mange punkter. Og det er først under delings- og eskadronmanøvrer – og skydninger som den her –, at vi begynder at tage det nogle niveauer op, da der kører vogne på hver side af dig, og den vedvarende radiokommunikation også er en faktor, du konstant skal forholde dig til. Friktion er lig med læring. 

Har bestridt alle funktioner
Marcel Rosiak har gennem hele sin militære karriere været tilknyttet Panserbataljonen, og han er uddannet på alle pladser på kampvognen. Han gennemførte delingsførerkurset sidste år, og han forventer, at kampvogne fortsat vil være fundamentet for hans videre karriereforløb mange år endnu. 

– Jeg har altid villet være kampvognsmand. Der er noget helt særligt ved at være det tungeste våben. Det kan godt være, at nogen siger, at de har en større kanon, fordi de er artillerister, eller at vi kan lave Fire and Forget og gemme os i en busk, fordi vi er infanterister – det er fint. Men det kampafgørende, det er kampvognen. Det mest mobile og det mest ødelæggende, det er kampvognen. Der er noget helt særligt ved at holde i en stilling og så ud på 2,5 km kunne se din modstander, uden at han ved, at han bliver kigget på. Og du ved, at du kan lave førstegangstræf på ham, selv om du eller han bevæger sig. Vi nedkæmper ham, lang tid før han ser eller hører os, fortæller Marcel med overbevisning i stemmen. 

Der er officerer på 5 af de 14 kampvogne i eskadronen, og såvel eskadronchefen Stefan som Marcel Rosiak peger på det helt særlige ved, at officerer sidder på så mange pladser under eskadronens operationer.

Der er officerer på 5 af de 14 kampvogne i eskadronen, og såvel eskadronchefen Stefan som Marcel Rosiak peger på det helt særlige ved, at officerer sidder på så mange pladser under eskadronens operationer.

– Med officersbrillerne på er der nærmest kun to-tre steder, du kan være specialist og indsætte dig selv på kamppladsen. Det er her ved Panserbataljonen eller som JTAC eller AO ved artilleriet. Her er jeg en del af kampkraften – og når og hvis jeg på et tidspunkt bliver næstkommanderende Eskadron, kører jeg stadigvæk kampvogn. Og hvis jeg på et tidspunkt bliver eskadronchef, ja så kører jeg stadigvæk kampvogn. Som chef eller NK forventes du at deltage aktivt i kampen – det er derfor, du har fået en kampvogn. Derfor regner jeg i hvert fald også med at køre kampvogn 6-7 år endnu i en underafdeling, siger Marcel Rosiak. 

I Panserbataljonen har det lange fravær af kampvogne krævet træk på en ekstra motivationsreserve for at holde gejsten oppe hos de cirka 200 medarbejdere. Men som bekendt er intet skidt uden at være godt for noget, og som forholdsvis ny i funktionen som delingsfører ser Marcel Rosiak en række fordele. 

– Efter delingsførerkurset blev det en blød periode i eskadronen, hvor der har været god tid til at lære hele delingen og folks ansigter at kende rigtig godt, inden vi kom på kampvognen. Det samme gælder i forhold til kollegerne i eskadronen. Ventetiden har måske ikke været den mest motiverende tid for folk, men jeg har lært dem at kende, og det har givet os en mulighed for internt i delingen at skabe noget kultur. Det giver lidt mindre friktion, når man ved, hvor man skal få ting og oplysninger. Det tror jeg har været sundt – i stedet for at hoppe på kampvognen og køre derudad fra start, hvor det så vil være al friktion, der rammer dig som nyuddannet officer, siger Marcel Rosiak.

Udsendelse i vente
Han har bl.a. brugt sin erfaring fra mange års tjeneste ved kampvognene til at motivere sin enhed i ventetiden, der også er blevet brugt til at gennemføre obligatorisk grøn uddannelse.

– Ved at køre på med den obligatoriske enkeltmandsuddannelse står vi nu ved en startlinje, hvor fokus udelukkende er kampvogn, kampvogn og kampvogn. Det har været en god motivator. Og så selvfølgelig at der om ikke så længe venter en udsendelse med hele eskadronen. Kampvognsfolk er ikke dem, der bliver udsendt mest, så det har været et let motivationskort at trække, siger delingsføreren. 

Udsendelsen er planlagt til september, hvor 2. Kampvognseskadron i et halvt år skal indgå i en britisk kampgruppe som del af NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Baltikum og Polen – Enhanced Forward Presence, eFP, i Estland. 

– Det er klart, at der var noget rust, der skulle bankes af. Da jeg kørte af sted sidste weekend, var det første gang i ni måneder, at min besætning sad sammen som en hel besætning på en kampvogn, fordi vi havde været i øst og i vest. 

Marcel Rosiak