Certificering til EOD-beredskab

Et afhugget hoved, en mulig bombe og en kniv­bevæbnet gernings­mand var, hvad der mødte ammunitions­rydderne til eksamen i København.

TEKST Michael Aagaard Jensen
Foto Claus Bech

København. Klokken er 19 den 16. november. Den værste myldretrafik i byen er overstået. På metrostationen Poul Henningsens Plads på Østerbro er der ualmindeligt mennesketomt. Kun en enkelt mand opholder sig på perronen. Han går frem og tilbage. Så råber han.

– Allahu akbar! Kom nu, I fede danskere. Jeg skærer hovedet af jer alle sammen!

I sin ene hånd har han en kniv. I den anden en kontakt, der via ledninger fører ned til et bælte, som han har om maven. På gulvet ved siden af ham ligger et afskåret hoved.

Der går ikke lang tid, før der lyder støvletramp på rulletrapperne ned til perronen. Politiets reaktionspatrulje er ankommet. De lægger sig fladt på gulvet med deres våben pegende mod manden.

– Det er politiet, smid kniven fra dig! råber en betjent.

Nu begynder en længere nervekrig mellem manden og betjentene.

Inspiration fra Wien
Scenariet ligner noget, der desværre er set flere gange rundt om i Europa. Senest i Wien. Det er også herfra, inspirationen kommer. Manden på perronen har angiveligt stukket flere mennesker med kniv på sin hærgende vej rundt i København, inden han ender på den metrostation, hvor han nu er omringet af svært bevæbnede betjente. Men der er heldigvis kun tale om en meget realistisk øvelse. En øvelse, hvor nye ammunitionsryddere skal til eksamen i deres fag.

– Øvelsen har til formål at certificere nye ammunitionsryddere til det nationale EOD-beredskab. Den afslutter elevernes uddannelse og tester dem i et realistisk miljø sammen med de samarbejdspartnere, de typisk vil komme ud at operere sammen med, når de har vagt, fortæller Jan, kaptajn og kursusansvarlig ved EOD.

Meget på spil
Ammunitionsrydningstjenesten, også kendt som Explosive Ordnance Disposal eller blot EOD, har til opgave at finde, identificere, neutralisere og bortskaffe eksplosive elementer. Det kan være alt fra fyrværkeri til ammunition og improviserede sprængladninger. Der er nok at lave i jobbet som ammunitionsrydder. På et år bliver de kaldt ud omkring 1.000 gange til opgaver rundt om i landet.

Ammunitionsrydderne støtter også politi og andre myndigheder i efterforskningen af sager, hvor eksplosive stoffer indgår. Og de støtter politiets reaktionspatrulje ved terrorangreb eller gidseltagninger. Det er netop sådan en situation, dagens hovedperson, CS, står i. Han er en af de fire elever, der i løbet af 14 dage midt i november er til eksamen. Eleverne kommer igennem fem opgaver, hvoraf de fire skal bestås, for at de kan blive en del af det daglige EOD-beredskabet i Danmark.

– Der ligger mange ugers forberedelse forud for den her eksamensperiode. Som i dag hvor vi er ude på nogle ukendte opgaver. Pludselig ringer telefonen, og vi skal være klar til at køre ud og løse den opgave, som politiet har bedt os om at støtte. Der er meget på spil. Det er spørgsmålet om, hvor vidt vi skal arbejde med det her fremadrettet, eller om vi skal overveje at finde en anden vej at gå, fortæller CS.

Består eleverne ikke, så skal det vurderes, hvor deres svagheder ligger, og om der kan rettes op på det. Kan der ikke det, så skal de igennem et nyt træningsforløb.

To ud af fire bestod certificeringsøvelsen. Kaptajn CS var en af dem, der bestod.

Spænding på perronen
CS sidder nu i en bil på vej til metroen. Over radioen kan han sammen med sin makker følge med i, hvordan situationen udvikler sig. I første omgang lyder meldingen på en eller flere gerningsmænd, der er gået amok med kniv i København. EOD-folkene bliver i første omgang bedt om at køre til Politigården. Undervejs bliver de omdirigeret til metrostationen Poul Henningsens Plads på det ydre Østerbro. Efter omkring en halv time er de fremme.

– Pulsen kører, vi er spændte, og vi ved ikke, hvad der skal ske. Jeg tror heller ikke, at politiet har det fulde overblik, da vi lander derude. Det er også det, der gør det spændende at navigere i. Som officerer er vi uddannet til at tage beslutninger, men måske har vi normalt lidt mere tid. Her skal vi tage nogle hurtige beslutninger ud fra analyser, vi laver på stedet. Så det er det ukendte og det uforudsete, der gør det interessant. Alt er i spil. Du ved aldrig, hvad du kommer ud til. Du ved aldrig, hvornår telefonen ringer, fortæller CS.

Nede i metroen er situationen anspændt. Men pludselig ændrer gerningsmanden adfærd. Han går fra at være meget aggressiv til se ud til at ville overgive sig. Politiet får ham til at lægge sig ned. De får ham hurtigt overmandet. Men nu står de i en ny potentielt farlig situation. De ligger nu oven på en mand med en mulig bombe om livet eller i den rygsæk, der står lidt derfra. CS må i aktion.

– Min første prioritet er at få isoleret det, han eventuelt har på sig, så vi kan få rømmet stationen. Ikke blot for gerningsmanden, men i særdeleshed også for det politi, som er dernede. Det, der potentielt er eksplosivt, kan blive dernede, og så kan vi håndtere det efterfølgende, fortæller han.

Fire års uddannelse
Eleverne, der certificeres til det nationale beredskab, er enten befalingsmænd med rang af minimum oversergent eller officerer til og med major. De er alle sammen uddannet i grundlæggende ammunitionsrydning. Derefter har de fået et kursus i grundlæggende rydning af improviserede sprængladninger. Alt sammen i Skive. Herefter har de typisk været ude at arbejde med disse kompetencer i linjekompagnierne, hvorefter de har søgt ind på den nationale uddannelse. Det er et femugers kursus, som foregår i Skive og København. Som afslutning på det har de den 14 dage lange certificeringsøvelse.

– Han skal holde hovedet koldt. Han skal vide, hvornår han skal bevæge sig meget hurtigt, og hvornår han skal bevæge sig meget langsomt i forhold til opgaveløsningen.

Jan, kaptajn og kursusansvarlig ved EOD

Fra eleverne begynder deres uddannelse, til de er certificeret til det nationale beredskab, går der mellem tre og fire år. I dag er det så CS, der sammen med sin makker skal forsøge at få et overblik over situationen nede i metroen. De skal først og fremmest bevise, at de behersker ammunitionsrydningshåndværket.

– Det vil sige, at de skal vise os, at de på en sikker og forsvarlig, hurtig og effektiv måde kan desarmere fabriksfremstillede og hjemmelavede eksplosiver af forskellig karakter. Og så skal de demonstrere, at de kan arbejde i det nationale miljø – i det her tilfælde i centrum af København med mange komplekse installationer og infrastruktur. Derudover skal de vise, at deres kontaktfærdigheder og samarbejdsevner over for vores samarbejdspartnere er tilfredsstillende, fortæller den kursusansvarlige Jan.

Ledningen klippes
Samarbejdspartnerne er først og fremmest politiets indsatsledere. Det kan også være politiets bombehunde, kriminalteknikere og efterforskere fra politiet, men EOD samarbejder også med Beredskabsstyrelsen, brand og redning og, som i dagens øvelse, med politiets reaktionsstyrke, som er i aktion nede under jorden.

Hør officerernes fortællinger fra terrorøvelsen

med Jan, Kaptajn

Nede på perronen klipper CS resolut den ledning, der forbinder kontakten i gerningsmandens hånd med den mørkegrønne bylt på hans mave. Herefter får han bæltet af ham. Kort tid efter kan politiet føre ham væk i håndjern og videre til afhøring. Nede i metroen ligger mandens ting nu. En stor rygsæk står på gulvet. Det afskårne hoved ligger lidt derfra tæt ved det bælte, manden havde på. Tre ringe, der ligner splitterne på en håndgranat, er synlige forrest på den bylt, der er er tapet fast foran på bæltet.

– Det vigtigste for mig er at få øjne på og danne mig et overblik over situationen, så jeg ved, hvad de mulige udfald i det her er. Både de gode og de dårlige, fortæller CS.

Robotten i aktion
Da han er oppe over jorden igen, taler han med politiets indsatsleder. Han skal blandt andet vide, hvordan mobildækningen er i metroen. Er der en risiko for, at nogen kan sprænge en eventuel bombe via en mobiltelefon? Han vil også gerne se overvågningsvideoerne for metroen, så han kan følge mandens færden, før politiet ankom.

– Han skal holde hovedet koldt. Han skal vide, hvornår han skal bevæge sig meget hurtigt, og hvornår han skal bevæge sig meget langsomt i forhold til opgaveløsningen. Så skal han have en høj grad af teknisk forståelse, store analytiske evner – og så skal han have nogle kontaktfærdigheder, hvor han relativt hurtigt kan skabe tillid hos andre mennesker.

Jan, kaptajn og kursusansvarlig ved EOD

– Da gerningsmanden er kommet op, går vi fra en farlig situation til en mindre farlig situation. Så snart det er nede på en mindre farlig situation, så har vi mere tid. Vi kan tillade os nogle mere sikre ting. Så det vigtigste for mig er at få adskilt personel fra eventuelle eksplosiver. Når det er gjort, er det ikke så meget hu-hej vilde dyr, men vi skal alligevel have stationen åbnet igen, så togene kan komme til at køre, og politiet kan komme væk, fortæller han.

CS beslutter at sende bomberyddernes fjernstyrede robot ned i metroen for på afstand at få et bedre billede af, hvad han står med. Hvis hans krop er fyldt med adrenalin, så afslører han det ikke. Udenpå virker han rolig og fattet. Det er netop en af de egenskaber, EOD leder efter.

– En god EOD-mand skal først og fremmest holde hovedet koldt i rigtig mange forskellige situationer. Han skal vide, hvornår han skal bevæge sig meget hurtigt, og hvornår han skal bevæge sig meget langsomt i forhold til den opgaveløsning, han har derude. Så skal han have en høj grad af teknisk forståelse, store analytiske evner – og så skal han have nogle kontaktfærdigheder, hvor han relativt hurtigt kan skabe tillid hos andre mennesker, fortæller Jan.

Robotten er nu kommet helt ned på perronen. På mellemdækket i metroen sidder CS sammen med sin makker. De kigger på en skærm, som viser livebilleder fra bomberobotten. Langsomt nærmer den sig bombebæltet, der ligger forladt på den tomme station.

– Jo mere vi kan lave med robot, jo bedre er det. Hvis der er noget, der går af dernede, så er det værste, der kan ske, at robotten går i stykker, siger han.

Psykisk syg
Hvor første del af denne aften gik i et hæsblæsende tempo, så går det nu meget langsomt. Millimeter for millimeter bruger CS’ makker robottens arm til at manøvrere et røntgentapperat på plads ved bæltet, så CS kan se, hvad der er i.

– Vi fandt ud af, at der ikke var noget. Det var en psykisk syg mand, som havde læst og set, hvad der sker ude i verden, og forsøgte at tilråbe sig noget opmærksomhed. Det lykkedes jo ganske glimrende for ham. Heldigvis var der ikke noget eksplosivt, som vi skulle håndtere, siger han.
Indholdet af gerningsmandens taske bliver nu tømt ud på gulvet. CS må i en af politiets DNA-dragter, så han ikke forurener det, der nu er et gerningssted, med sit eget dna og fingeraftryk. Han skal undersøge genstandene fra tasken og bæltet for en gang for alle at sikre sig, at intet af det udgør en risiko. Dagens øvelse er slut for CS.
– Der er altid nogle ting, der kan blive bedre, og i en eksamenssituation er der måske også et andet pres på, end der vil være normalt. Der er altid nogen, der står ved siden af og vurderer dig, som kan gøre det mindst lige så godt eller endda bedre. Men jeg synes, at det gik godt, siger han.

RED: CS bestod øvelsen og er nu certificeret ammunitionsrydder.